Permanent hårfjerning

Behandling

Tryk her og se priser

Sådan virker permanent hårfjerning med laser

Med et behandlingsforløb med IPL (Intenst Pulserende Lys), slipper du for at skulle svinge en skraber igen og igen. Behandling med permanent hårfjerning henvender sig til mænd og kvinder i alle aldre (over 18 år), med mørke hår på f.eks. ben, arme, ryg, ansigt og intimområder.

Hvordan virker behandlingen med Ipl?

Ved permanent hårfjerning anvendes IPL (laser), hvor lyset fra laseren ledes ned gennem hårsækken og afgiver sin energi til pigmentet i håret og hårroden. Her omdannes lysenergien til varme, hvorved hårsækken destrueres. Det er således kun muligt at fjerne mørke hår, da lyse hår ikke indeholder pigment. Det betyder også, at jo lysere du er i huden, jo større effekt vil du få af behandlingen. Har du en mørk hudtype, vil lyset påvirkes af den pigment, du har i huden – og ikke 100% ledes ned i hårsækken.

Hvad er Ipl?

IPL også kaldet Intens Pulserende Lys betyder, at lyset fra IPL’en indstilles, til at behandle forskellige farveforskelle i huden, såsom melanin i forbindelse med uønsket hårvækst.

Før behandlingen

Inden din behandling med IPL (laser) skal du til en konsultation med synlige hår hos mig I klinikken. Jeg undersøger dine hår. 3 uger før din kommende behandling må du ikke solbade eller anvende selvbruner. 30 dage inden behandlingen må du heller ikke vokse, epilere eller plukke hårene I behandlingsområdet. Hvis ovenstående er overholdt, kan du godt behandles samme dag som du konsulteres.

Inden behandling, vil vi gennemgå klientinformationen, og du vil efterfølgende blive bedt om at underskrive samtykkeerklæring, dette er af sikkerhedsmæssige årsager, samt at sikre det bedste mulige resultat for dig.

Selve behandlingen

Forud for dine hårfjerningsbehandlinger med IPL (laser), skal du barbere området, så der ingen hår er at se. Således sikrer man, at lyset ledes 100% derned, hvor vi får mest gavn af det, nemlig i hårsækkene.

Efter behandlingen

Efter en behandling med IPL (laser), kan du sagtens gå direkte på arbejde og fortsætte dine daglige gøremål. Der kan være let rødme og hævelse efter behandlingen. Det er vigtigt, at du ikke udsætter det behandlede område for direkte og kraftig soleksponering i op til en måned efter behandling. I Nordeuropa betyder det således, at du godt kan opholde dig ude efter en laserbehandling i langt de fleste måneder på året, så længe du husker at anvende solcreme med faktor 30 eller 50 med både UVA og UVB filter. Omkring 2 uger efter behandlingen er de behandlede hår vokset ud og faldet af. Da der er flere hårfollikler i hver hårsæk, kræver det flere behandlinger, før du er hårfri.

Gør det ondt?

Nogle synes, det niver lidt, at få behandling med IPL (laser). Andre mærker en kortvarig varme, i forbindelse med laserskuddet. Det er dog ikke sådan, at det ikke er til at holde ud, og det er hurtigt overstået. Smerteniveauet afhænger for kvinder også af cyklus. Du kan således være mere ømskindet, hvis du er præmenstruel.

Hvor lange tid holder permanent hårfjerning?

Resultatet af permanent hårfjerning med IPL (laser) varierer, fra person til person og afhængig af hårfarve og hudtype. Langt de fleste oplever en permanent reduktion på 60-80%. De ødelagte hårsække danner ikke hår igen, men der kan komme nye hårsække i forbindelse med hormonelle forandringer.

Hvor ofte skal man behandles?

Hår har forskellige vækstfaser, hvilket betyder, at kun ca. 20% af dine hår er aktive lige nu. Derfor skal du i gennemsnit forvente ca. 6-8 behandlinger ,for at være hårfri med et behandlingsinterval på 4-6 uger. Antallet af behandlinger er individuelt, og kan variere fra person til person. Grundet den hormonelle balance, er det ikke alle, der kan forvente at blive fuldstændig hårfri, hvilket også kan betyde, at nogle har behov for vedligeholdende behandlinger udove de 6-8 behandlinger.

For Mænd?

For mænd er behandlingen ikke helt permanent, idet testosteronproduktionen gør, at mænd vil have lidt hårvækst hele livet igennem. Derfor må der påregnes vedligeholdelsesbehandlinger.

Find os her