Hudforyngelses behandling

Behandling

Full face DKK 2000,-

Pakke med 3 behandlinger DKK 4500,-

Vedligeholdelses behandling DKK 1500,-

_______________

Alle priser er pr. behandling

Hudforyngelse med IPL

De fleste mennesker, vil gerne bevare et friskt og ungt udseende hele live igennem. Det er dog ikke så nemt, idet huden forandres med alderen. Når huden igennem længere tid har været udsat for sollys, udvikles der alders tegn som pigmentforandringer, rynker, slap hud, udvidede pore og sprængte blodkar.
Man kan ikke bremse hudens naturlige ældningsproces, men med IPL (laser), kan man forbedre hudens struktur og udseende markant. Virkningen er dokumenteret ved kliniske forsøg. Collagen dannelsen øges med i gennemsnit 92 %, 2 til 3 dage efter behandlingen i forhold til hudens normale produktionshastighed af collagen. Denne produktion holder sig højere end normalt og falder løbende over de næste 2 til 6 måneder, indtil produktionen når normalniveauet igen.

Hvad er hudforyngelse?

Tidens tand – og især solens stråler – er medvirkende til hudens aldring. Dette skyldes nedbrydning af kollagen og elastin, og medfører løs eller slap hud samt brunlig og/eller rødlig misfarvning af huden.
IPL er en alsidig behandling, der kan forbedre en række af de ovennævnte forandringer i ansigtet, på hænderne, halsen og brystet. IPL kan bruges til at afhjælpe såvel rød solskade som brune pigmentforandringer. Derudover stimulerer IPL-laser produktionen af kollagen og elastin, hvilket kan hjælpe med at reducere fine linjer og mindske forstørrede porer.

Hvordan virker IPL?

IPL står for Intens pulserende lys og er en teknologi, som via lysenergibølger går ned i huden og absorberes i ujævne farver såsom pigment eller hæmoglobinet i røde karsprængninger. Når lysbølgen sendes ned og rammer det farvede element, udvikler energien sig til varme (ca. 70 grader) som ødelægger og fjerner elementet (blodkarrene eller pigmentpletterne). Herved kan man fjerne pigmentmisfarvninger. IPL-behandling kan også bruges til foryngelse af huden, såkaldt foto-hudforyngelse, hvor lyset virker dybt i huden og øger elasticiteten og spændstigheden ved at stimulere dannelsen af kollagen. Ældre og solskadet hud mister kollagen og bliver kreppet og mindre elastisk. Med IPL-behandling gendannes hudens ungdommelige elasticitet på en enkel og effektiv måde.

Hvem vil have glæde af en hudforyngelse?

IPL er en effektiv og alsidig behandling og bruges til at fjerne pigmentmisfarvninger, rødme og til hudforyngelse. IPL kan benyttes til behandling af huden i ansigtet, på halsen og på brystpartiet. Hos clinique MeSa kan vi også behandle pigmentpletter med Skinpen (link) eller peeling (link) af huden alt afhængig af dine ønsker og din hudtype. I mange tilfælde kan en kombination med IPL og andre behandlinger, fx. Kemisk peeling, for at forbedre resultatet yderligere.

Hvordan foregår behandlingen?

Processen starter med en konsultation i klinikken. Herefter optager vi en fuld journal for at sikre, at IPL vil være gavnligt for dig, og vi planlægger et behandlingsforløb der sikrer dig det bedste resultat. Ved din første konsultation tager jeg også fotos, så vi senere kan se ændringerne af behandlingen. Ved konsultationen får du også udleveret skriftligt materiale om behandlingen, som du skal læse igennem. Når det er tid til din behandling, bliver din hud påført en ultralydsgele. Du skal bære beskyttelsesbriller under behandlingen, for at beskytte dine øjne imod lyset. IPL-håndstykket holdes tæt på huden og flyttes rundt under behandlingen. Det intense pulserede lys udsendes ved tryk på en knap. De fleste mennesker beskriver følelsen som en lokaliseret varme eller som at blive ramt af en elastik. Behandlingslængden afhænger af størrelsen på området, men det varer typisk 15-20 minutter. Umiddelbart efter behandlingen kan din hud være rød og hævet fra et par timer til et par dage. Hvis du har brug for at lindre ubehaget, kan en kolde omslag hjælpe. Du kan påføre fugtighedscreme, solcreme og makeup umiddelbart efter behandlingen.

Hvornår kan jeg se resultatet af IPL-behandlingen?

I dagene efter behandlingen kan du se, at pigmentet trækker sig sammen i huden, og pigmentpletterne vil derfor umiddelbart synes mørkere. I løbet af de følgende 1- 2 uger vil du mærke en lettere afskalning af huden, og dine pigmentforandringer vil være mindre synlige.

Er der bivirkninger ved IPL-laser?

Efter IPL-behandlingen kan din hud vil være mere lysfølsom end normalt i op til 4 uger efter din behandling. Derfor er det vigtigt at du beskytter din hud med solcreme (SPF 30-45) for at undgå yderligere skader.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

4-6 IPL-behandlinger med ca. 4-6 ugers intervaller anbefales til kollagennydannelse og hudforyngelse. Videnskabelige undersøgelser har vist, at den hudforyngelse man opnår, efter en serie IPL-behandlinger, holder i optil 5 år.
Typisk vil et behandlingsforløb af pigmentpletter med IPL kræve 2- 4 behandlinger med 4-6 ugers mellemrum. Efter din første behandling vil du kunne se en forandring i din hud, men det endelige resultat af din behandling vil først være synligt efter din sidste behandling i forløbet.

Find os her